I Finland diagnosticeres hvert år omkring 3000 brud på den øverste del af overarmsknoglen. Den typiske patient er en kvinde over 60 år, som falder og lander på skulderen. Som følge af faldet sker der enten et såkaldt simpelt og ikke-disloceret brud eller et kompliceret, fragmenteret brud. Der er mange brudtypologier, dvs. klassifikationer, men ingen af dem kan fastslå den bedste behandlingsform eller forudsige resultatet af behandlingen. Selvom der er foretaget adskillige videnskabelige undersøgelser af brud, og der i de fleste tilfælde er opfølgende undersøgelser, er det vanskeligt at drage konklusioner om behandlingsbeslutninger fra dem. Der findes kun få videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet, men resultaterne af dem er endnu ikke tilstrækkelige til at kunne generalisere til hvilke behandlinger er mest effektive.

Som følge af manglen på videnskabelig evidens for forskellige behandlinger har Tampere Universitetshospital (TAYS) startet en randomiseret multi-center-undersøgelse af brud på den øverste del af skulderen, der udføres som forskningsprojekt under Finske Akademi. Samarbejdspartnerne i Finland er Finlands Centralhospital i Jyväskylä og Kuopio Universitetshospital (KUH).
De involverede centre i udlandet er Karolinska Hospital (KS) og Uppsala Universitetshospital (Akademiska) i Sverige og fra Danmark Regionshospitalet Viborg og Århus Universitetshospital/Hospitalsenhed Midt Viborg (AUH) . Derudover er North Estonia Medical Centre (PERH) i Estland involveret. Undersøgelsesplanen er godkendt af de etiske råd i Finland, Sverige, Danmark og Estland. Undersøgelsen finansieres af National Forskningsstøtte (VTR, en tidligere EVO) og Finlands Akademi.

Undersøgelsesprotokollen blev publiceret i BMC Musculoskeletal Disorder.

Frakturklassifikationer

Vi bruger den almindeligt brugte klassifikation udviklet af Charles Neer, hvor antallet af brudstykker anvendes til at angive frakturklassen.

Tilltåndet på de patienter som tas med i studien jämfört med den optimala situationen.